Bøgild Nielsen viser en sorthummer, og sådan en krabat på et par kilo står i 600 kr. Foto: Kirsten Olsen
Friske fisk i Løkken: Sorthummer og krabbeklør blev hurtigt udsolgt
LØKKEN: De lokale fiskere fra Løkken havde både sorthummer og krabbekløer i nettet forleden, og de blev hurtigt udsolgt i Fiskernes Hus.
Dagens friske fangst som her sorthummer og krabbeklør er altid en spændende turistattraktion i Fiskernes Hus. Foto: Kirsten Olsen
Fiskerne Preben Nielsen og Bøgild Nielsen fortæller, at sorthummeren er i fremgang.
- Vi har set stigende mængder af den i de sidste to år. Vores teori er, at det er fordi der er færre torsk i havet, og at sorthummerynglen så får fred til at udvikle sig.
- Sorthummeren koster 300 kr. pr kg. og det er samme pris som for 20 år siden, mens der er konstant stigende priser på krabbeklør, fortæller de to lokale fiskere.