Billede beskrivelse

Fraråder badning på Husmoderstranden efter bakteriefund

14. juni 2018 kl. 08.44

Hjørring Kommune fraråder nu badning på Husmoderstranden ved Hirtshals, efter der er målt for højt bakterieindhold i vandet.

Derfor har kommunen opsat skilte med "badning frarådes" på stranden.

Bakterierne er af typen enterokokker, tarmbakterier, som kan være sygdomsfremkaldende og give alvorlige infektioner.

- Vi har en formodning om, at forureningen er meget lokal og har udtaget en ny prøve onsdag, som vi får svar på fredag. Hvis resultaterne af prøven overholder kvalitetskravene, hejser vi Badevandsflaget og fjerner skiltene igen, skriver Hjørring Kommune i en meddelelse om bakterieforureningen.

Kommunen arbejder sammen med Hjørring Vandselskab for at finde årsagen til forureningen af badevandet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste