Livet her

Fransk ambassadør på den grønne bølge ud for havnen i Hirtshals

Hirtshals Havns formand Anker Laden- Andersen tog den havneinteresserede ambassadør med på tur for at vise havnens planer for at være et knudepunkt for grøn energi

19. juli 2021 kl. 19:37

HIRTSHALS: Den lille båd gynger pænt på dønningerne ud for Hirtshals Havn, da vi stopper op på havet cirka 930 meter fra havnekontoret på en af de yderste moler. Her kommer den nye havneindsejling til Hirtshals Havn til at være om fem år om alt går, som havnens bestyrelse og ledelse håber på. Her vil man sejle ind til en havn, der vil være fyldt med grøn energi og miljørigtig sejlende skibe.

- Lad os endelig gå ud og se på havnen herude fra bagdækket fra lyder det begejstret fra Caroline Ferrari, som er Frankrigs ambassadør.

- Jeg er fra Marseille og vokset op ved en stor havn. Derfor vil jeg gerne se, hvad der foregår her i Hirtshals, og jeg var her for to år siden. Havne interesserer mig.

Havnens bestyrelsesformand Anker-Laden Andersen er en mand med mange poster. Han er også fransk konsul i Nordjylland og har været med til at tilrettelægge turen for den franske ambassadør både denne gang og i 2019, da hun besøgte Hirtshals Havn første gang.

Hirtshals Havn får besøg af Frankrigs ambassadør Caroline Ferrari og de sejler rundt for at se på den kommende havneudvidelse. Formand for Hirtshals Havn Anker Laden-Andersen håb er at få franske energiselskaber til at investere i grøn energi på den nordjyske havn.

Hirtshals Havn er i dialog med to franske energiselskaber, og derfor er det i havnens interesse, at landets ambassadør ved, hvad der foregår i den grønne havn i Nordjylland.

- Men vi kan fra havnens side ikke oplyse, hvem vi taler med. Det skal de private firmaer bestemme, hvornår de ønsker at gå ud i offentligheden med deres planer, siger Anker-Laden Andersen.

Camilla Ferrari tilføjer, at hendes rolle ikke er at skabe vejen for en forbindelse mellen den nordjyske havn og de franske energigiganter.

- Det kan de firmaer sagtens selv organisere. De ved, hvad der foregår på energiområdet. Men for mig er det godt at have fulgt et projekt, som Hirtshals Havn arbejder med, så jeg er orienteret om, hvad de foregår med franske firmaer i Danmark. Hvis havneudvidelsen skal stå klar i 2025-26 er det i den her slags projekter, hvor man arbejder meget langsigtet, lige om lidt, siger hun.

Franskmænd er i følge Caroline Ferrari ikke vant til, at man i en startfase laver et formaliseret samarbejde mellem det private og det offentlige, sådan som man gør i Danmark. Den tankegang er god for hende at kende til i kontakten med franske erhvervsfolk.

- Offentlige private projekter har jeg nu set flere eksempler på i Danmark, og har hørt, hvordan samarbejdet fungerer allerede i den første fase af et projekt. Sådan arbejder vi typisk ikke i Frankrig. Der starter det offentlige projekter, og så kommer de private med senere i processen.

Inden vi sejlede ud til den fremtidige havneindsejling, var vi på havnerundfart i den eksisterende havn.

- De vindmøller er færdige og kører, sagde ambassadøren og uddybede, at vindmøllefundamenterne var etableret, da hun besøgte Hirtshals Havn i 2019.

- Et konkret eksempel på, at Hirtshals Havn er i gang med at realisere deres planer om at blive en grøn havn, uddyber hun.

Hirtshals Havn får besøg af Frankrigs ambassadør Caroline Ferrari og de sejler rundt for at se på den kommende havneudvidelse. Formand for Hirtshals Havn Anker Laden-Andersen håb er at franske energiselskaber investerer  i grøn energi på den nordjyske havn.

På havnens hjemmeside har Anker Laden- Andersen beskrevet havneudviklingen fra 2021 og fremover. Hirtshals Havn 2.0 kalder de planen, hvor nye faciliteter og den grønne havneudvikling skal ruste Hirtshals Havn til fremtiden.

- De forbedrede faciliteter på havnen skal skabe grundlag for, at transportsektoren kan lave transportløsninger, der er klimamæssigt mere fornuftige og økonomisk stærkere end de løsninger, vi ser i dag. Dette giver rederierne, og dermed også transportsektoren, helt nye muligheder, når der i fremtiden skal planlægges logistik- og distributionsløsninger i det nordlige Europa, siger bestyrelsesformand ved Hirtshals Havn Anker Laden-Andersen i en artikel på hjemmesiden.

Hirtshals Havn skal være et knudepunkt for produktion og forbrug af vedvarende energi. Vindmøllerne, som ambassadøren bemærkede, er et synligt eksempel.

- Derinde ser du nogle grå tanke. De er til affald, som senere skal bruges i biogas. En dag kommer skibe til at sejle på biogas, forklarer Anker Laden- Andersen ambassadøren og siger også, at hele oplagringen af vindenergi (Power X) har interesse allerede i dag for ejerne af de store fiskeribåde.

Hirtshals Havn får besøg af Frankrigs ambassadør Caroline Ferrari og de sejler rundt for at se på den kommende havneudvidelse.

- De vil gerne have grøn el, for de bruger faktisk meget el, når de ligger som her ved kajen, forklarer havnens formand men denne dag først og fremmest fransk konsul Anker Laden- Andersen, som er vært for Caroline Ferrari.

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu