Billede beskrivelse

Fotografen Kirstine Lund - en stærk kvinde fra Løkken

21. januar 2019 kl. 09.27

Lørdag 24. januar kl. 10 afholder Løkken Museumsforening foredrag i aulaen på Løkken Skole med lokalhistoriker Jan Rasmussen, Nr. Harritslev.

Foredragsholderen Jan Rasmussen har i mange år interesseret sig for fotografen Kirstine Lund og hendes usædvanlige liv.

Hun bliver født i Løkken i 1852. Efter at hendes fallerede mand var udvandret til USA, uddannede hun sig til fotograf for at kunne forsørge sig selv og sine to døtre. Hun arbejder som fotograf i Løkken fra 1882-84, hvorefter hun flytter til Hjørring, for at oparbejde en kundekreds her. Det lykkedes for hende, og hun blev byens førende fotograf.

Hun trak sig tilbage i 1910 og bosatte sig i Lønstrup, hvor hun døde i 1948.

Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål.

Foredraget holdes i samarbejde med Folkeuniversitetet og Kulturhus Løkken.

Billetter kan købes ved indgangen, og der serveres kaffe og rundstykker.

Alle er velkommen, og museets bestyrelse håber mange vil møde op til en spændende formiddag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste