Billede beskrivelse

Fortuna jagter frivillig indsats

22. august 2020 kl. 13.00

KOMMUNEN: Med 400 medlemmer – langt de fleste ungdomsspillere – er Fortuna en klub, hvor der er utroligt mange opgaver i dag, i morgen og i fremtiden.

Covid19 har også været en voldsom oplevelse for klubben. Dana Cup blev ikke spillet i 2020, hvilket betyder, at vores ”storsponsor” ikke har mulighed for at yde i tidligere kendt omfang.

Det tvang Fortunas bestyrelse til drastiske og ulykkelige beslutninger.

Der skulle skæres ind til benet.

Konsekvensen heraf er, at der skete en voldsom personalereduktion.

Men opgaverne, der skal løses, er de samme, og der bliver ganske givet flere.

Derfor appellerer Fortunas bestyrelse til de mange tilhængere – forældre, familiemedlemmer til spillerne og fans, som klubben har. Meld dig som Frivillig Fortuna-hjælper!

29. august kl. 15 holdes der informationsmøde på Nord Energi Arena.

Her bliver der orienteret mere detaljeret om klubbens opgaver og hvilken betydning, det har, at der er frivillige til at løse opgaverne.

Klubbens bestyrelse håber, at mange vil investere nogle timer i et stykke frivilligt, ulønnet arbejde, så man kan komme op at stå og følge den udvikling, der er nødvendig.

Bestyrelsen ønsker nemlig, at Fortuna fortsat skal være Danmarks bedste kvíndeklub.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste