Fortælling om kajaktur i Yukon River
Eventyreren Erik B. Jørgensen gæster biblioteket i Hjørring torsdag d. 26. oktober kl. 19.00, og her vil han dele sin kajakfortælling fra Yukon River i det nordlige Canada og Alaska, hvor han padlede 3.320 km sammen med sin kæreste. Det bliver ganske sikkert en eventyrlig aften, hvor vi kommer vidt omkring i den fantastiske natur, følger i guldgravernes historiske fodspor, hører om op- og nedturene, samarbejdet, og - ikke mindst - får vi fortællingen om, hvordan et parforhold klarer de mange udfordringer undervejs.
Erik B. Jørgensen er jægersoldat og forfatter. Han har blandt andet krydset indlandsisen fem gange og optrådt som medvært i TV2-programmet "Korpset". Foredraget finder sted i Salen på Hjørring Bibliotek torsdag d. 26. oktober kl. 19.00. Billetter kan stadig købes på www.billetten.dk (50 kr.) eller på dit bibliotek.