Foreningen Solgården hos Martin Kok

17. april 2019 kl. 09.49

SINDAL: Den aktive forening Solgården har et stort og alsidigt program med mange aktiviteter.

Hver måned er der aktiviteten ”Gå dig glad”, hvor de der har tid og lyst mødes i Markedsgade klokken 13, og herfra går turen til et spændende sted i området omkring Sindal, og der afsluttes altid med kaffe og kage.

I tirsdags gik turen ud til Martin Kok på Tyrsigvej i hans nye domicil på den forhenværende landbrugsejendom Vester Ledet. Her fortalte Martin Uggerhal om sin uddannelse til kok og hans tid på de 7 verdenshave, hvor han fik afprøvet sine gastronomiske færdigheder. Han fortalte også om sine oplevelser som kok på Kongeskibet Dannebrog. Herefter fik de mange besøgende en grundig rundvisning i det nye storkøkken, hvor der laves mad til enhver lejlighed.

Næste arrangement i Solgården er tirsdag den 30. april, hvor der er ”Kør selv tur” til Nellemanns Have ved Sæby. Her bliver der lejlighed til at se de blomstrende paradisæbletræer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste