Billede beskrivelse

Forårskoncert på kunstmuseet

07. maj 2017 kl. 07.01

Trænger du til en musikalsk energiindsprøjtning? Så sæt kryds i kalenderen tirsdag 16. maj klokken 19, når Vendsyssel Kunstmuseum traditionen tro danner ramme om forårets korkoncert med Arion, Pi´rne og Sysselkoret.

De tre kor byder ind med et repertoire, som kommer verden rundt i sange om kærlighed, mennesker og den verden, vi lever i. Har du lyst, kan du stemme i under fællessangene, og ellers bare læne dig tilbage og suge til dig, når kunst og musik forenes på smukkeste vis.

Korene ledes af Kjeld Silberbauer Andersen og Camilla Hyttel.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste