Billede beskrivelse

Forårsjazz i Svanelunden

12. marts 2018 kl. 11.47

Lions Club Hjørring fortsætter med at holde jazz-arrangementer. Denne gang afvikles arrangementet et nyt sted, nemlig på Restaurant Svanelunden, Hjørring, idet der indbydes til brunch-jazz søndag 8. april fra klokken 11-14. hvor Lucky Jazz Meeting vil underholde samtidig med, at man kan nyde en brunchbuffet.

Lucky Jazz Meeting er en superswingende kvartet, ledet af pianisten Jens Nørholm og sangerinden Mette Halle.

- Musikken er swingende og underholdende mainstream med kendte numre i udfordrende arrangementer. Jens Nørholm er en jazzprofil i det rytmiske musikmiljø med udgivelser af egne projekter samt akkompagnatør for bl.a. Jesper Thilo, Finn Ziegler, Ulla Henningsen og Alex Acuna. Mette Halle er både sanger med hollandsk jazzuddannelse og komponist. Kvartetten består af Mette Halle (vokal), Jens Nørholm (piano), Peter Friis (bas) og Kristian Leth (trommer), lyder det fra arrangøren.

Det er 7. gang, at Lions Club Hjørring - i den gode sags tjeneste - indbyder til musik og mad. Billetter kan købes gennem Klub Nordjyske.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste