Billede beskrivelse

For børn: Lav din egen bil og kør i Drive In Bio

Fart over feltet på Hjørring Bibliotekerne i vinterferien

10. februar 2019 kl. 08.42

HJØRRING/SINDAL: Kom og lav din helt egen papkasse-bil!

Sådan lyder den friske opfordring fra Hjørring Bibliotek, der står klar med alle remedierne. Når bilerne er færdige, kan de deltagende børn trille deres respektive fartøjer ind i bibliotekets Drive In Bio, hvor en hyggelig film med fart på vil stå for underholdningen. Måske skal der nogle gode billedbøger med hjem?

Det koster 10 kr. pr. barnesnude (og billetter kan købes på www.hjbib.dk). Arrangementet finder sted på Sindal Bibliotek tirsdag 19. februar kl. 10 - og igen sammen dag på Hjørring Bibliotek kl. 13.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste