Billede beskrivelse

Folkedanserbal med Kelds Danseorkester

15. oktober 2017 kl. 09.55

Så spilles der igen op til Folkedansebal på Halvorsminde Efterskole i Hjørring.

"Kelds Danseorkester" leverer musikken til ballet onsdag 25. oktober klokken 19.30 til 22.

Denne aften ledes dansen af den rutinerede danseinstruktør Keld Mortensen fra Vrå.

Keld har tidligere igennem mange år ledet folkedansen for Vrå-og omegns Folkedanseforening på Vrå højskole.

Desuden er han kendt for at undervise på en del kurser, hvor han har specialiceret sig i den svenske Polska dans.

Keld har til aftenen sammensat et danseprogram bestående af en blanding af internationale folkedanse samt kendte danske folkedanse.

- Vi kommer til at høre irske, skotske og amerikanske - udover danske melodier, oplyser Lene Rasmussen på vegne af arrangørerne.

Musikken leveres af " Kelds Danseorkester" som er sammensat af lokale spillemænd med Svend Åge Larsen, Vennebjerg, som orkesterleder.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste