Billede beskrivelse

Folk strømmer til dyrepark: Solgte 250 sæsonkort første åbningsdag

18. april 2023 kl. 11.00

Sæsonen er i gang, og det giver travlhed hos Fun-Park Hirtshals.  

Parken er en af Hirtshals store turistattraktioner med et besøgsantal på 25.000 årligt.

- Vi åbnede før påske og solgte allerede de første dag 250 sæsonkort, og der var mange gæster i hele påsken, selv om der var sne i store mængder i starten, siger indehaveren Allan Helenius Kristensen. 

Billede beskrivelse

Allan Helenius Kristensen og Birgitte Grønbæk Frandsen startede Fun-Park Hirtshals i år 2000, så nu er der 24 sæson, der er i gang i parken, der er beliggende på Minkvej i den sydlige udkant af byen. 

Masser af fester

Parken har stor succes med at have selskaber. 

- Vi har mange konfirmationer i maj. Hele tre på en dag, siger indehaveren.

Han tilføjer, at det højeste antal konfirmationer på en dag er fire, men så er der også travlhed.

Ellers har Fun-Park Hirtshals de sædvanlige aktiviteter i området, og det betyder blandt andet grill-aftener i stor stil.

Billede beskrivelse

Sjældent race

Der er masser af dyr i parken. Det er alt fra krondyr, geder og vildsvin til høns, ugler og æsler. 

Derudover findes der også en en speciel fårerace, der hedder Jacob får, hvor Fun-Parks bestand er den største i Danmark. 

- Vores Jacobs-fårerace har en bestand på cirka 50 får. Flere af fårene har fået tre lam i år, og det er udsædvanligt. For normalt får et får kun maksimum to lam pr. sæson, siger Allan Helenius Kristensen. 

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste