Billede beskrivelse

Første spadestik til Hjørrings nye musiske skole

16. maj 2024 kl. 17.00

HJØRRING:

Tirsdag den 21. maj kl. 15.00 starter byggeriet af de nye faciliteter til Hjørring Musiske Skole.

Det sker, når udvalgsformand Gry Bruun Nielsen sammen med børn og unge fra Hjørring Musiske Skole tager første spadestik på Teaterpladsen i Hjørring.

Der er lagt op til en festlig markering med musik, fællessang og billedkunst, som skabes "on location".

Første spadestik bliver taget med en kombination af en elguitar og en spade. Det symboliserer, at den nye bygning skal være med til at få musik og kreativitet ind i vores liv og hverdag.

Hjørring Musiske Skole er nemlig hele kommunens kreative skole med musik, drama og billedkunst.

- Det er en kæmpe glæde, at vi nu sætter gang i byggeriet af den bygning, som skal huse fremtidens Musiske Skole. Når bygningen står færdig, kan vi give kommunens børn og unge de bedste betingelser for et kreativt liv fyldt med musik, billedkunst og drama. Jeg glæder mig meget til at følge byggeriet i det kommende år og ser samtidig frem til den udvikling og energi, som Hjørring Musiske Skole vil skabe i midtbyen, siger formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Gry Bruun Nielsen.

Program:

  • Bagterp Blæseorkester spiller
  • Leder af Hjørring Musiske Skole Christian Larsen byder velkommen
  • Formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget Gry Bruun Nielsen holder tale
  • Udvalgsformand Gry Bruun Nielsen tager første spadestik sammen med elever fra Hjørring Musiske Skole
  • Vendsyssel Marimba Steelband underholder
  • Fællessang: ”Kom Maj, du søde, Milde” med Young Care Blæseorkester
  • Elev fra Hjørring Musiske Skole holder tale
  • Leder af Hjørring Musiske Skole Christian Larsen siger tak for nu
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste