Første EUX-student klar hos EUC Nord

Daniel Vestergaard Nielsen blev første student med et 12-tal i huen

27. september 2019 kl. 13.26

HJØRRING: Daniel Vestergaard Nielsen blev første EUX’er med et 12-tal

For lidt over 4 år siden startede Daniel hos EUC Nord på den helt nye uddannelse EUX, der består af et håndværkerfag og en gymnasiel del. Og i dag blev han færdig som EUX Murer, og fik sat huen på hovedet af sin mor. Han fik 12 i den afsluttende eksamen i teknikfag, der kombinerer det håndværksmæssige med det teoretiske. Og Daniel fik 12, så han var meget tilfreds efterfølgende.

- Det gik jo fint. Jeg havde lavet en prototype af en multipladebinder, og den brugte jeg i eksamensprojektet.

Daniel fortæller endvidere, at han nu skal arbejde 1 års tid hos hans praktiksted, Bagterp Murerforretning, før han starter på ingeniørstudiet i Aalborg.

I alt afslutter 5 EUX-elever deres uddannelse i disse dage. De fejres ved dimission på EUC Nord fredag d. 4. oktober.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste