Billede beskrivelse

Følg Tom og Alex: Fra de dør til de mødes i barndommen ...

Komedie om livet - fortalt baglæns - opføres af Folketeatret på Vendelbohus

15. februar 2019 kl. 11.13

HJØRRING: Både Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard har en fortid i Hjørring Revyen - og snart vender de tilbage på Vendelbohus.

Og også denne gang vil publikum, der placeres ved små borde i teatersalen, kunne trække på smilebåndene.

Duoen optræder nemlig i en komedie fra Folketeatret om livet fortalt bagfra - titlen er ”Hvor svært ka’ det være” og skuespillerne har selv været med til at skrive det sammen med Vase & Fuglsang, der har instrueret.

- Vi begynder altså med døden - så er det triste ligesom overstået. Så følger en række genkendelige livskapitler: Fra senilitet med åbent tishul, over modenhed og ældregymnastik, midtvejskriser og absurde bodelinger. Vi fortsætter kronologisk baglæns med karriere, familie, den store kærlighed og livets tilfældigheder. Derefter de grænseløse ungdomsdrømme, den spirrende seksualitet og løfterne om evigt troskab - sværget med blod! Og vi slutter selvfølgelig med begyndelsen. Et venskab, der begynder med slikposer, snotnæser og - nåja - åbent tishul, skriver teatret blandt andet om forestillingen.

Scenografi står Kirsten Brink for - forestillingen spiller torsdag 7. marts kl. 19.30.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste