Billede beskrivelse

Fodslaw på julemotionstur

22. december 2017 kl. 17.48

Fodslaw Hjørring kan 26. december tilbyde en frisk travetur til vandreglade personer med hang til naturoplevelser, motion og hygge.

Turene begynder mellem kl. 9 og 11 med start fra Tolne Efterskole, Dvergetvedvej, Tolne. Der er to afmærkede ruter på ca. 5 km og ca. 10 km, og turene er åbne for alle interesserede, også hunden, bare den er i snor.

- Igen i år byder vi oven på juletravlheden på en dejlig motionstur i og omkring Tolne Skov. Gennem årene har mange tusinde deltaget i julemotionsturene, og for mange familier er det blevet en tradition som man nødigt vil undvære, lyder det fra de lokale arrangører.

Medaljemotivet er fra H.C. Andersens eventyr, og er i 2017 "Suppe på en pølsepind".

- Tag hele familien med. Kom og nyd den smukke natur i og omkring Tolne skov og bakker, lyder opfordringen.

Turene er åbne for alle, der kræves ikke medlemsskab af Fodslaw. Det koster 20 kroner at deltage. Ønsker man diplom koster det 25 kroner Vil man hellere have en medalje koster det 40 kroner. Motiv på diplom og medalje er fra H. C. Andersens Eventyr om "Suppe på en pølsepind".

Mange familier har gjort det til en tradition at gå Julemotionstur og få frisk luft og motion oven på flere dages julemad. Der kan også samles appetit til endnu en julefrokost. Fodslaw Hjørring ser gerne rigtig mange glade vandrefolk i skoven 2. juledag

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste