Fodbold-drenge i aktion - også udenfor fodboldbanen

SHI-drenge til både landskamp og sjov i Action House

01. oktober 2019 kl. 07.59

HJØRRING: Næsten 40 drenge fra Skibsby-Højenes U15 drengehold drog i fredags til Action house i Løkken for at dyste i Gokart race og Lasergame.

Fem af trænerne havde udfordret drengene i at køre stærkt, så der var lagt op til et par drabelige dyster fredag aften.

Det viste sig dog at trænerne nok havde forregnet sig, da nogle af spillerne rigtig har evnerne til bare at trykke på gaspedalen og ikke se sig tilbage.

Det var drengene som tog sig af de første placeringer og trænerne fik virkelig baghjul og et par af trænerne var tæt på at modtage en parkeringsbøde, da de nærmest holdt stille i forhold til drengene. Trænerne endte dog generelt i midterfeltet og ingen af dem kom ind på de allersidste pladser.

Efter Gokart løbene var det tiden til at få noget at spise. Action House havde sørget for buffet med pizza, pommes og sodavand til de sultne racerkørere inden

de alle skulle ind til næste disciplin: Lasergame.

Også her viste drengene mod og evner i forhold til trænerne som måtte tage til takke med mere beskedne placeringer.

For 3 uger siden var Højene-drengene også på tur udenfor fodboldbanen.

Danmarks U21-landshold spillede mod Ungarn på Aalborg stadion og drengene havde været så heldig, at de havde skaffet sig VIP billetter til kampen.

Her deltog en flok af drengene og deres forældre til kampen hvor flere af de kommende stjerner til Danmarks A landshold spillede 0-0.

SHI har til dagligt tilmeldt 3 DBU hold i turneringen og alle 3 hold spiller med i toppen af deres respektive rækker.

Nu gælder det de sidste kampe inden turneringen slutter og derefter gælder det indendørs fodbold med bl.a. Futsal på programmet.

Holdet har de sidste to haft 2 hold med til Nordjyske Mesterskaber i indendørs fodbold og begge år har det ene af holdene vundet det Nordjyske Mesterskab

og har derfor deltaget i Jyske Mesterskaber. Sidste år var holdet meget tæt på at nå finalen om JM, da man først blev slået ud efter forlænget spilletid.

I år har klubben meldt 3 hold til i Futsal turneringen som hører under DBU.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste