Flot kunstudstilling på Kragkær
Sidste weekend havde den kreative kunstner Lillian Nielsen for femte år i træk inviteret til "Kunst i laden på Kragkær". Kragkær er en smuk landejendom ved Astrup, og i den flotte lade udstillede 13 meget forskellige kunstnere deres værker.
Tina Risager havde medbragt sine fine raku-brændte keramik skåle, Hedvig Brix viste malerier, Marianne Jensen arbejder i beton, Jette Liisborg maleri, Mette Bejlegaard smykker, Britt Køster bæredygtig keramik, Ulla Iris Mortensen maleri, Ole Frederiksen maleri, Ulla Præstholm strik, Susanne Jensen sten, Bjarne Kæhlershøj fuglehuse, Kjeld Jørgensen træarbejde og Lillian Nielsen selv udstillede sin glaskunst.
- Udstillingen har indtil nu været pænt besøgt, og de besøgende har nydt at gå rundt i laden og se på den meget alsidige kunst og tale med de forskellige kunstnere, der alle har været til stede i løbet af weekenden, fortæller Lillian Nielsen.