Fitness World åbner nyt og større center på Frederikshavnsvej

Rykker ind i bygningen, der oprindeligt blev opført af Vendsyssel Tidende

20. december 2019 kl. 08.55

HJØRRING: Når det nye år er ringet ind, slår Fitness World i Hjørring den 13. januar dørene op på for deres nye center på Frederikshavnsvej. Fitnesscentret flytter nemlig fra deres lokaler på Idrætsallé og rykker længere op ad vejen til større og bedre lokaler samt gratis parkering til medlemmerne.

Centeret bliver hele 2000 kvadratmeter, 300 kvadratmeter større end det gamle center, og nye og rutinerede medlemmer vil møde mere moderne forhold og bedre faciliteter.

I spidsen for centeret står Tanja Berg Jespersgaard, der også var centerleder i det gamle center, og hun glæder sig til at byde medlemmerne velkommen, der igen kan træne ubekymret uden at tænke på P-skiven i bilen. Centeret kan nemlig tilbyde gratis parkering igen.

- Det har været en travl periode, men vi er klar og glæder os at tage imod vores medlemmerne og vise de nye, forbedrede forhold frem. Vi har fokuseret på medlemmernes ønsker, så udover de traditionelle områder med cardio, frivægt og holdtræning vil det nye center have stor fokus på funktionel træning. Og så vil der komme endnu flere hold, fortæller Tanja Berg Jespersgaard, der har været leder af Fitness World i Hjørring, siden de åbnede første gang for syv år siden. Hun fortsætter:

- Det passer perfekt med en åbning af et nyt og større center i januar, hvor vi typisk har mange besøgende, der gerne vil komme ind i en sund vane. Vi står klar til at vejlede og hjælpe, så alle medlemmer kan komme godt ind i en sund vane. Vi tilbyder blandt andet et gratis fire ugers introforløb med professionel vejledning til alle – nybegyndere som erfarne.

Det nye center åbner kl. 5 den 13. januar, og der vil være gratis prøvetræning på dagen. I centerets nye cafeområde serveres der brød til de morgenfriske og der vil være forskellige konkurrencer i løbet af åbningsdagen med mulighed for at vinde præmier. Derudover vil der blive afholdt forskellige små hold/events, så man kan prøve kræfter med de forskellige. Centret vil have åbent fra 5-24 alle dage.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste