Fiskehuset bygger om og udvider

Når projektet er færdigt, er der plads til yderligere 40 gæster

16. oktober 2019 kl. 16.14

HIRTSHALS: Louise og Steff er i gang med en stor ombygning af deres fiskerestaurant på Vesthavnen i Hirtshals.

- Vi har alt for lidt plads til vore gæster indendørs, så nu udvider vi med 40 pladser mere, siger Louise, der selv hjælper til sammen med håndværkerne.

- Vi glæder os til denne udvidelse, vi har manglet den i lang tid, vi har haft for lidt køleplads og lagerplads, og så har vi i den grad manglet plads til vore gæster indendørs, siger Louise og Steff.

- Vi har en stor cateringsafdeling, som kører rigtig godt hele året igennem, der er fuld tav på hver dag, og der er altid to eller tre i gang med at lave mad, der skal ud af huset, siger Louise.

- Vi har haft en forrygende sommer, med rigtig mange gæster hver dag, og nu vil vi have endnu flere efter udvidelsen siger Louise.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste