Billede beskrivelse

Fiskeauktion i Hirtshals med DR1-værter

31. juli 2018 kl. 11.05

Torsdag 2. august er der chance for at score en kasse havguf til en god pris, hvis ellers den lille mini-auktion ikke løber løbsk.

Det er tv-værterne Christian Degn og Lindy Aldahl der dyster i, hvem der hurtigst kan få solgt en kasse med lørdagslækkerier. Der er 6 hele rødspætter, 1 kg jomfruhummerhaler og ½ kg rejer i hver kasse. Det kommer til at gå hurtigt, så det gælder om at være ved teltet Skibet, ved Hirtshals kro kl. 14.00, når dysten går i gang. Lindy har været på besøg hos auktionsmester Karsten Brovn Pedersen, for at se, hvordan en rigtig auktion foregår. Nu vil det så vise sig om han har lært noget. Hold øje med ham den lange, og ham den lidt kortere.

Degn og Lindy er aktuelle i sommerprogrammerne "Bare det ikke regner", som blandt andet hylder alle de frivillige, der bruger fritiden på at arrangere underholdning for os alle sammen på markeder og festivaler landet over. Fiskefestivalen i Hirtshals har som bekendt en stor og engageret gruppe frivillige, der får den 3 dage lange festival til at rulle på skinner.

Det sidste program i sommerserien bliver sendt live fra Hirtshals fra kl. 20 til 21 fredag aften 3.8. på DR1.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste