Livet her

Film for børn i Børnebiffen Lønstrup

13 små film står på programmet til eftermiddagens biografhygge

31. oktober 2019 kl. 05:05

LØNSTRUP: Børnebiffen Lønstrup åbner søndag den 3. november kl. 15 dørene for den anden af tre filmforevisninger for børn i efteråret 2019.

Børnebiffen viser 13 små film for de 3-7-årige – blandt andet om Lillefinger, der skal hjælpe to fluer med at enes om et hindbær, Vitello, som gør det hele bagvendt, Josefines bondegård, hvor Josefine får sin egen lille grisebasse, og Prik og Plet, der beslutter sig for at holde en discofest.

Børnebiffen Lønstrup er et nyt initiativ under Lønstrup Café Bio, som er opstået på opfordring fra en lokal forældregruppe. Initiativet sker i et samarbejde med Det Danske Filminstitut og er støttet af fondsmidler fra Hjørring Kommune og Spar Nord Fonden.

Annonceret indhold

Nyeste