Fifa-kampe i A-Z
A-Z Hjørring gav lørdag bolden op til Fifa-arrangement med 64 deltagere.
Der bliver spillet i alle Bilka og A-Z-varehuse med i alt 1152 deltagere, og vinderne i hvert varehus går videre til finalen i Odense, hvor der spilles om en fodboldtur til en af de store europæiske klubber.
Der var stor interesse for arrangementet, og der blev spillet på livet løs fra klokken 11.00 til klokken 17.00
Den eneste pige i hele Danmark, der var tilmeldt, var Emmelie Solhøj på 11 år, som kæmpede bravt. Men hun måtte se sig slået efter den indledende runde.
Der var deltagere fra Aab Ea Games hold og deltager, der er inde omkring landsholdet i Ea Games.
Men det var lige før lokale 11-årige Anders Vejrgang løb med sejren. Efter at have spillet nogle tætte kampe både i kvart og semifinalen, var han klar til finalen, men her måtte han dog se sig besejret knebent med 6-4 til en spiller fra Aab Ea Games.
- Det bliver spændene at følge Anders de næste år, for han har helt sikkert fået blod på tanden efter mere, og spillerne fra Aab EA Games havde stor respekt for Anders og roste ham for hans flotte spil på skærmen.