Livet her

Festlig og morsom aften i hallen: Endelig Løkken Revy igen

16. maj 2022 kl. 14:02

Allerede da Løkken Idrætscenters nye centerchef Per Mejlholm bød velkommen til Løkken Revy 2022 i Løkken hallen, måtte han stå model til forfatter, instruktør og skuespiller Knud Hansens revyløjer. Knud Hansen afbrød ham flere gange for at spørge, om de sidste rekvisitter til revyen.

- Jeg er ny her, spørg Bjarne, var centerlederens gentagende svar.

I programmet stod der: ”Venligst indtag jeres pladser i god tid, inden revyen starter – og det gør den præcist. Få gerne tisset af 5 minutter før. Vi ønsker jer en helt fantastisk aften”.

Det var klar besked, og det var der god grund til, for da revyen gik i gang rullede først 10, og efter pausen, 12 kosteligt morsomme numre over scenen. Latterbragene rungede, og publikum morede sig fra først til sidst.

Ved Løkken Revy 2022 var der på scenen: Ann Jensen, Kirsten Søndergaard, Nina Frøstrup, Dorte Nielsen og Knud Hansen. Musik ved Arthur Pedersen. Forfatter og instruktør Knud Hansen.

De 300 gæster spiste først en middag fra Superbrugsen Løkken, og efter revyen var der halfest med dans til ud på de små timer.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu