Festdag i Metropol
Der var masser af fastelavnsboller til børnene
HJØRRING: Metropol havde fastelavnsfest i mandag og det blev ikke så lidt af et tilløbsstykke.
Der var besøg af masser af glade, udklædte børn i alderen 0-12 år - hvor der blev slået katten af tønden i tre aldersgrupper fortæller Jane Melgaard Olesen, der er marketing manager i Metropol ShoppingCenter.
Hun havde fået hjælp af KFUM Spejdernes Højene gruppe til at holde arrangementet.
Efter at tønderne var slået ned, var der fastelavnsboller, slik og juice til børnene.