En festdag ud over det sædvanlige. Foto: Fortuna Hjørring
Livet her

Fest i Fortuna: U18 DM-spillerne blev forgyldt

22 gange forlod holdet banen med en sejr og kun to gange måtte spillerne affinde sig med, at det kun blev uafgjort

21. juni 2021 kl. 08:18

HJØRRING: Efter en aldeles formidabel sæson kunne Fortunas U18DM runde af i fornemste stil. Spillerne blev forgyldt i højeste karat og både hat og guldhår passede, da spillerne fra Fortuna cementerede deres suverænitet med en afsluttende 2-0-sejr på udebane i Varde. 68 points ud af 72 mulige.

Foto: Fortuna Hjørring

22 gange forlod holdet banen med en sejr og kun to gange måtte spillerne affinde sig med, at det kun blev uafgjort.

Oveni har Fortuna U18DM så lagt et pokalmesterskab. The Double kom i hus i 2021

Flere kampe inden slutkampen søndag i Varde havde Fortuna sikret sig det danske mesterskab, men holdet havde ventet med festlighederne til sidste kamp i Varde.

Og her skortede det ikke på hverken glimmer eller guld.

Slutkampen i Varde med pokal- og medaljeoverrækkelse var den absolutte kulmination på en supersæson.

Foto: Fortuna Hjørring

Spillerne har naturligvis den største andel i succesen, men trænere og ledere fortjener og stor cadeau, lyder det i en pressemeddelelse fra Fortuna.

Den fornemme dobbelttriumf er samtidig et resultat af det intense ungdoms- og talentarbejde Fortuna præsterer ud fra Dana Cup Academy.

- Det har været en fodboldmæssig oplevelse at over være holdet kampe. Der bliver spillet såvel inspireret som disciplineret. Fortuna slår med disse U18-spilleres indsats fast, at klubben i øjeblikket leverer landets bedste ungdoms set up, lyder det i pressemeddelelsen fra Fortuna.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu