Billede beskrivelse

Farverig sommerkoncert med ungt kor i Uggerby Kirke

15. juni 2018 kl. 09.39

Tversted-Uggerby Ungdomskirkekor synger tirsdag aften, 19. juni deres traditionelle sommerkoncert i Uggerby Kirke, og det med hjælp fra kirkernes voksenkor og 3 blæsere fra Sindal Brass Band.

Der vil blive serveret både rockende rytmer og smuk sommersang. Og ikke mindst fællessang med publikum. Efter koncerten serveres en lille forfriskning i kirken, oplyser Rolf Ruggaard, korleder og organist i Tversted Pastorat.

Koret har næste år eksisteret i 10 år. Det er et åbent kor, hvor alle unge og yngre voksne med lyst til festlige rytmer og toner og sjovt socialt samvær, kan tilmelde sig. Vi er et veltrænet amatørkor, der også synger andre steder uden for vores kirker. Vi har hyggelige korweekends; og til efteråret skal koret deltage i FUKs (Folkekirkens Ungdomskor) 50 års jubilæumsstævne i København med mange hundrede unge kordeltagere. Til foråret vil vi afholde vores egen gospelworkshop.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste