Fantastisk dag i Krummehulen
Krumme og Ulven Billie havde gæster i Krummehulen ved julemarkedet på Børglum Kloster
BØRGLUM: Ulven Billie fra A-Z og Krumme Julemand havde et par dejlige timer i og ved Krummes Hule på Børglum Kloster søndag.
- Det vrimlede med mennesker, og både små og store var rigtig i julehumør, fortæller Krumme.
Krumme Julemand var glad for at få hjælp af Ulven Billie og for de 300 ulveposer til at fornøje de mange fremmødte julegæster.
Selv Hans Rottbøll kom forbi og fik en krammer af Ulven Billie.
- Det er da herligt, mener Krumme.
- Det er altså rigtig sjovt at få lov til at vise hulen frem for så mange mennesker. Og børnene havde det rigtig sjovt. Tænk at få lov til at kramme den store ulv og få en ulvepose og så bagefter tale med Krumme Julemand og få lov til at slå på trommen i hulen, fortæller Krumme.
Når børnene så havde slået på trommen fik de et par vingummibamser af Krumme Julemand.
- Det var en fantastisk dag på Børglum Kloster!, konstaterer Krumme.