Billede beskrivelse

Få en kongelig frisure

05. september 2017 kl. 13.07

I aften tirsdag drager Hjørring frisørlaugs medlemmer til Gigantium i Aalborg for at blive undervist af Dronning Margrethe og Kronprinsesse Marys frisører, Poul Nejlund og Søren Hedegaard.

De har gennem mange år friseret de smukke damer, både til festlige lejligheder herhjemme, men også været med på alle udlandsturene, for at ordne de flotte frisurer og ofte hæfte tunge diademer på håret.

- Det er jo de mest fotograferede kvinder, vi har herhjemme, så der skal ikke være et hår der vender forkert, lyder det fra Mette Brath.

DOFK Dansk frisør- og kosmetiker forbund laver turneen i Jylland med de berejste frisør-kunstnere. Og selvom tavshedspligten selvfølgelig overholdes, kan netop disse kunstnere underholde med både flotte opsætninger men også anekdoter fra rejserne og oplevelser med de kongelige.

- Hjørring frisørlaugs medlemmer får helt sikkert en fantastisk faglig og kollegial oplevelse, og er klar til efterårets fester og julefrokosterne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste