Der er mulighed for at tilmelde sig et forløb med Japan som tema - med fokus på alt lige fra mad til tegneserier. Arkivfoto: Bo Lehm
Livet her

Er du ung?: Glæd dig til kørekort, bionat, surfing, klimamad, japansk mad og skiferie i Østrig ...

13. august 2022 kl. 07:00

HJØRRING: Man smører næppe for tykt på, hvis man siger, at eleverne fra 7. - 9. klasse i Hjørring kommune er lidt heldige, når det gælder mulighederne for fritids- og hobbyaktiviteter.

Foruden de traditionelle tilbud i foreningslivet, så er ungdomsskolens nye magasin med tilbud i skoleåret nemlig lige på trapperne.

Det bugner ikke bare af de mere traditionelle tilbud som kørekort til traktor og knallert - 250 fik pap til den to-hjulede sidste år - samt motorlære og jagttegn, men også klima med fokus på klimavenlige fødevarer og tema om Japan med fokus på alt lige fra mad og tegneserier fra landet med den opgående sol.

Desuden lokkes der med tilbud som surfing, faldskærmsudspring og skitur til Østrig.

Magasinet uddeles i uge 33-34 til elever i 7., 8. og 9. årgang i Hjørring Kommune. Indmeldelsen til de forskellige aktiviteter foregår online på skolens hjemmeside - sidste tilmeldingsfrist på de fleste hold er 1. september 2022.

21 fag udbydes i alt - i sæson 2021/22 deltog 1.659 elever i ungdomsskolens aktiviteter fordelt på 67 forskellige hold.

- Udover vores hold og rejser, tilbyder ungdomsskolen 13 ungdomsklubber fordelt i hele kommunen, heraf en juniorklub til eleverne på 5. -7. klassetrin. Som noget helt nyt har vi opstartet Stjerneklubben, som er et særligt klubtilbud for unge i Hjørring Kommune med særlige behov og unge, der vil nyde godt af et fritidstilbud, der er med til at styrke de unges trivsel og styrke tilgangen til fællesskabet, oplyses det endvidere.

Man kan allerede se programmet HER

Annonceret indhold

Nyeste