Morten Piil og Henning Palsgaard slog dørene op til deres autoværksted, lige inden regeringen lukkede de nordjyske kommunegrænser tilbage i efteråret. Nu holder de reception.
Det sker

Kunderne skal ikke snydes for åbningsfest: Nyetableret mekaniker-duo inviterer indenfor

13. juni 2021 kl. 13:30

HJØRRING: Morten Piil og Henning Palsgaard, der står bag Hjørrings nye autoværksted Piil & Palsgaard Auto, er nu endelig klar til at holde åbent hus. Duoen er ganske vidst ikke helt nye i byen mere, eftersom værkstedet åbnede i oktober, men på grund af corona-virusset, har et åbent hus arrangement ikke været muligt. Før nu.

- Vores kunder og andre interesserede skal ikke snydes for en åbningsfest, selvom vi efterhånden har mange måneder på bagen. Nu holder vi åbent hus, selvfølgelig med respekt for de gældende restriktioner, og så byder vi ordentligt velkommen indenfor, siger Henning Palsggard.

Arrangementet kommer til at foregå lørdag 19. juni fra klokken 10-16 i Piil & Palsgaards moderne og nyombyggede værksted på Barfoedsvej 3 i Hjørring.

Noget for alle

Åbningsreceptionen kommer til at byde på lidt godt til alle, uanset om man er interesseret i biler eller ej. Der bliver lagt pølser på grillen, og der vil blive serveret øl, vand og popcorn. Der vil også være hoppeborg til de mindste (eller mest aktive) gæster.

Desuden vil bilnørderne kunne få tilfredsstillet deres nysgerrighed, idet LIQUI MOI kommer og viser deres produkter frem, og Piil & Palsgaard vil i løbet af arrangementet demonstrere, hvordan skylning af en automatgearkasse foregår.

Startede i en coronatid

Morten Piil og Henning Palsgaard slog dørene op til deres autoværksted, lige inden regeringen lukkede de nordjyske kommunegrænser tilbage i efteråret. For Piil & Palsgaard betød det, at de midlertidigt måtte lukke deres autoværksted for at tage ansvar og passe på kunderne, der blandt andet kommer kørende fra andre kommuner for at få bilen reparereret.

Det betød, at starten på drømmen som selvstændige mildest talt fik en skæv start.

- Det var det rigtige og mest ansvarlige at lukke værkstedet, men derfor var det da stadig en svær beslutning. Nu kunne vi heldigvis nøjes med en uges lukning, fordi regeringen ophævede de lukkede nordjyske kommunegrænser, så i den forstand slap vi billigt, siger Morten Piil.

Siden den gang er det gået over stok og sten for mekanikerduoen.

- Vi er blevet taget rigtig godt imod i Hjørring og er glade for al den interesse, der har været for vores værksted. Vi glæder os til at byde kunder og samarbejdspartnere indenfor, siger Morten Piil.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu