Billede beskrivelse

En tidsrejse gennem tidsforståelsen

22. februar 2018 kl. 05.46

Hvad er klokken?

Danskerne tjekker i gennemsnit uret 18 gange i døgnet, og der er da også nok at holde øje med. Skoletider, spisetider og sengetider - og man skulle jo helst heller ikke komme for sent på arbejde. Forudsætningen for at indgå aftaler er, at vi alle har den samme tidsforståelse.

Nu gæster lektor Poul Duedahl Hjørring Bibliotek tirsdag 27. februar klokken 19 med et foredrag, der fortæller om tiden før og efter og om 500 års samliv med uret. Det bygger på bogen "Gudhjemtid", som er den første i Aarhus Universitetsforlags nye, store bogserie, "100 danmarkshistorier".

I Danmark har vi fulgt det samme klokkeslæt siden 1. januar 1894. Da gjorde man op med ideen om, at hver landsby havde sin egen lokale tid styret af solens gang over himlen, og universaltiden gjorde landet til en del af en verden med tidszoner. Lige siden har de samme timer, minutter og sekunder været den afgørende målestok i en verden besat af tid.

Billetter til foredraget kan købes på www.billetten.dk. Entré: 75 kr.

Foredraget er arrangeret i et samarbejde mellem Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn og Hjørring Bibliotekerne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste