Tirsdag den 1. august tegnede til at blive en rigtig sommerdag med høje temperaturer. Glæden varede dog kort, for om eftermiddagen kom regnen ledsaget af torden. Mange benyttede dog formiddagens gode vejr til en tur til Tversted strand. Foto: Niels Helver Niels Helver
En snert af sommer
Juli måned i år vil de fleste sikkert huske som den måned, hvor der kun var en enkelt meteorologisk sommerdag, og det var søndag den 30. juli ved Hammer Odde på Bornholm, hvor termometeret nåede op på 26,4 grader.
Den første dag i august tegnede godt. Solen skinnede fra en skyfri himmel fra tidlig morgen, så måske var sommeren alligevel på vej, men der gik ikke mange timer før skyerne meldte sin ankomst, og om eftermiddagen kom der både regn og torden.
Der var dog nogle, der lige nåede en tur til Tversted strand og nød solen og vandet i formiddagstimerne. Luften var 19 grader og vandet 17, og det var jo ikke så ringe endda!