HJØRRING: Fryder du dig indeni, når du fræser igennem den ene modbydeligt gode krimi efter den anden? Er du til psykologiske thrillers eller blodigt splat, eller er du i stedet typen, der interesserer dig for virkelige forbrydelser - og hvordan de opklares?
Hvis svaret er "jo", så står Hjørring Bibliotekerne klar med et foredrag. Torsdag 15. november klokken 19 kan du nemlig møde en kriminalroman i menneskeformat, når retskemiker Martin Worm-Leonhard fortæller om, hvordan danske kriminalteknikere, retsmedicinere og retskemikere hjælper til, når et drab og andre forbrydelser skal opklares.
Han medtager selvfølgelig virkelige eksempler fra sin hverdag - og topper op med velfortalte røverhistorier. Billet kan købes til 50 kr. på biblioteket eller på www.billetten.dk.

En retskemikers beretning

Hør hvordan drab og andre forbrydelser opklares på Hjørring Bibliotek

06. november 2018 kl. 14.43
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste