En Lotto-millionær pr. 360 indbyggere i Tårs

Fredag var det kioskmandens tur til at få en lille gevinst, da Lotto-bussen parkerede i Bredgade

10. december 2018 kl. 18.28

TÅRS: 16. december sidste år kom endnu en Lotto-millionær til verden med fødselshjælp fra Tårs Døgnbutik i Bredgade.

Det var den femte af slagsen fra netop den kiosk, og det betyder ifølge indehaver Carsten Benny Andreasen, at Tårs har en Lotto-millionær pr. 360 indbyggere.

Godt nok over en periode på næsten 30 år, men alligevel.

Fredag var det så Carsten Andreasens tur til at få en lille gevinst i form af et besøg fra ”Lotto-bussen” - et rødt VW-rugbrød fra 1956.

- Det er kun seks steder i landet, den parkerer i forbindelse med julen - og det gav da lidt ekstra travlhed i forretningen, siger kiosk-indehaveren.

Lotto-repræsentanterne serverede kaffe og småkager, ligesom der var forskellige konkurrencer.tn

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste