Billede beskrivelse

En dag med smash og en fyldt hal

22. november 2017 kl. 07.17

Hjørring Badmintonklub har holdt store sponsordag. En dag med markedsføring for sponsorerne og en dag, hvor badmintonhallen var fuld af aktiviteter med blandt andet 3. divisionskamp for første gang i syv år.

Dagen begyndte med træning for ungdomsspillerne, og der blev gået til makronerne i to en halv time time, indtil VEB 5 skulle spille serie 1. kamp.

- Imellem træning og seniorkampe var der forplejning med hotdogs og kage fra ungdomsudvalget, som også forsøgte at gøre ABC Aalborg-spillerne lidt tungere ved at servere hotdogs ad libitum for dem, fortæller sportslig leder, Nicolai Leth Klinge.

Kl. 14.30 blev der vist klassebadminton ved VEB 2 i 3. division spillede mod Viby 2 og VEB 3 i Danmarksserien spillede mod ABC Aalborg 3.

På 3. divisionsholdet er Hjørring Badmintonklub repræsenteret ved Rune Christreu, som vandt 2. herresingle i 3. division og viste høj klasse.

Marie Louise Elkjær, Emil Bak, Magnus Falk og Ida Krogh spillede alle på Danmarksserien og gjorde rigtig god figur.

Marie Louise tabte til Clara Løber, der sammen med resten af de unge piger på ABC hold må betegnes som 2. og 3. divisionsspillere, men på grund af ABCs store bredde hos pigerne er at finde på ABC 3. Emil Bak vandt sin 2 herresingle i 3 meget hårde sæt med 22-24 21-19 21-19 mod Frederik Brandt, som han kun en gang tidligere har mødt og tabt til.

Ida Krogh havde debut på danmarksserien og viste, at fighterinstinktet ikke mangler, men at der mangler noget fysik for at kunne følge med ABC pigerne.

- Magnus Falk fik vist, at der ikke er så langt op til Danmarksserien og spillede en rigtig fin gang badminton. Det var en meget flot performance fra HBK-unge spillere, der viste god badminton, lyder det fra Nicolai Leth Klinge.

I serie 1-kampen kæmpede Mads Jensen i første herresingle, men måtte se sig slået i to sæt. Nicolaj Dybdahl og Stine Fagernæs kæmpede en brav mixdouble, som blev tabt. Stine og Emma Dahlmann kunne med lidt held have vundet damedoublen, som de tabte med 21-14 17-21 og 19 -21.

- Hele dagen var der mange mennesker, men specielt til VEB-kampene blev hallen fyldt med tilskuer og spillere fra Skagen og Frederikshavn, som fulgte holdene, fortæller Nicolai Leth Klinge.

- Derudover blev spillere fra Jerslev fra seriekampen i hallen under 3. divisionskampen og havde en meget positiv oplevelse af rammerne og setup.

- At VEB-kampene alle blev tabt skyldes afbud fra spillere på VEB-ligahold samt to afbud til VEB 2. Det koster dyrt på serie 1 holdene, hvor flere af spillerne, der spillede Danmarksserien, ikke har vænnet sig til tempoet.

- En rigtig fin dag blev afsluttet med julefrokost for HBK seniorspillere. Dejligt at hallen igen kan fyldes og tilskuer og spillere kan mærke varmen, lyden fra smashene og hele atmosfæren ved badmintonsporten, tilføjer Nicolai Leth Klinge.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste