Billede beskrivelse

En beskidt affære på det gamle rådhus i Hjørring

04. februar 2018 kl. 04.30

Til Hjørring Kommunes arena-arrangement om vand som ressource kunne deltagerne 22. januar blandt andre opleve Mogens Lykketoft tale om FN’s verdensmål.

Onsdag 14. februar løber næste arena-arrangement af stablen og denne gang handler det om vand i et historisk perspektiv.

Arrangementet er klokken 19 i Det Gamle Rådhus, Torvet 6, Hjørring, og det er gratis at deltage.

I dag tager vi det som en selvfølge, at vi har rent vand i hanerne og afløbsinstallationer, der hjælper os af med spildevandet. Sådan har det ikke altid været, faktisk var der før i tiden både hestemøg i drikkevandsposterne og slagteriaffald i grøfterne.

Kom og hør Lone Venderby og Jesper Helbo fra Hjørring Kommunearkiv, som fortæller historien om vand i et lokalhistorisk perspektiv.

Fra tiden før Hjørring fik eget vandværk og vandet blev hentet på eksempelvis Springvandspladsen til 1900 tallets udfordringer med at rense og aflede vandet og videre til nutidens debatter om naturgenopretning og de udfordringer, som klimaforandringerne bringer. Læs mere på facebooksiden: Arena manageren Hjørring Kommune.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste