En aften KUN for mænd på Bryghuset
Der er udsigt til en aften med øl ad libitum, stand up, mad og rundvisning på bryggeriet
HJØRRING: En treretters mande-menu, øl ad libitum, standup med Nicolaj Lange - og en kort rundvisning i bryggeriet på Bryghuset Vendia. Der er kort sagt lagt op til en rigtig mandeaften 28. februar på Bryghuset Vendia.
Og når aftenen er slut, kan mændene fortsætter til Bistro V, hvor der også venter en gratis øl.
Bryghuset Vendia og Ørum - Marketing, Salg & Events har planlagt mandeaftenen. Billetterne er sat til salg, og allerede nu 30 af de i alt 100 billetter solgt.
- Der er rigtige mange aftener for kvinder, og vi blev enige om at lave en aften kun for mænd, fortæller direktør Kristian Rise fra Bryghuset.
- Men det er nok kvinderne, der skal sørge for, at mændene kommer afsted - de er ofte gode til at tage initiativet, og billetten er jo en oplagt julegaveide til mændene, tilføjer Kristian Rise.
Prisen for at deltage er 695 kroner per mand.