Elever fejrede Hjørring Gymnasium
Idrætsdag med sved på panden og gode grin - sejren tog 3u hjem
HJØRRING: Fredag 30. august fyldte Hjørring Gymnasium 147 år. Det blev fejret med den traditionsrige idrætsdag, hvor alle skolens klasser dyster i forskellige discipliner, f.eks. ”skulptur” eller ”trillebørlasso”.
Også i år var der stor entusiasme og gå-på-mod, selvom aktiviteterne krævede både samarbejdskompetencer og kreativitet. Vinderne blev 3u, som formåede at bevare gejsten hele vejen igennem.
Dagen blev afsluttet med fødselsdagskage til både elever og skolens ansatte.