Ekstra koncert med fire harmonikagrupper

28. juli 2017 kl. 08.40

Fire harmonikaklubber, Odd Arne Halaas og Reidar Dahle begge fra Norge samt Søren Brix og Mogens Bækgaard fra Danmark, har lagt vejen forbi Varmløse Recording i Sdr. Bindslev, hvor de har indspillet en fælles cd.

Da grupperne nu var i Bindslev i uge 30, hvor der også er Harmonikatræf tilbød de træfledelsen at give en enkelt koncert på festpladsen. Ledelsen var glad for tilbuddet, og koncerten blev arrangeret til onsdag eftermiddag i C teltet.

Da der allerede er kommet mange campister til harmonikatræffet, var teltet næsten fyldt med publikum fra nær og fjern. Lyden blev styret med hård hånd af Jens Varmløse selv. Han ville være sikker på, at den lyd de havde indspillet i studiet, også var den som publikum oplevede i teltet.

- Vi har arbejdet i 28 timer med indspilningen, men nu sidder den også lige i skabet, og alle er glade og tilfredse med resultatet, fortæller Jens Varmløse.

De fire grupper kan ikke opleves til selve harmonikatræffet, da de kun er i Bindslev med henblik på indspilning af cd.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste