Efterårsferien var fyldt med oplevelser: Bureauchef er glad for antallet af gæster
Da efterårsferien blev afholdt på vores breddegrader, så kunne de mange turister opleve flere blæsende dage i forbindelse med hyggetimerne i blandt andet sommerhusene.
Således var det vigtigt at holde på hat og briller, hvis man gik en dejlig gåtur i den friske luft, mens naturen viste sig fra sin vindige side - men det er en del af områdets DNA.
På trods af dette, så har det dog været tydeligt, hvor meget alle har nydt efterårsferien i Løkken, der har nu og da også været svagere vinde, og solen har også været fremme.
Opholdsvejret en god del af tiden gjorde det også muligt for aktørerne, som er medlem af Løkken.dk, at kunne fremvise det meget fine program, der var blevet planlagt før ferien.
Mange oplevelser
Ferien bestod blandt andet af en insekt- og svampejagt, hvor børnene også blev klogere på bær, ligesom den guidede svampejagt med naturvejleder Jakob Kofoed var et hit.
Her blev der spist 3 appetizers med forskellige slags fundne svampe, som tilberedtes af en frivillig kok, mens de voksne kunne nyde et glas vin dertil sponsoreret af 1-Lounge.
Høstjagt var også en del af ferien, hvor børnene skulle finde tal under græskar, hvilket kunne give en præmie, ligesom æblemostpresning og høstmarked også var en succes.
Ugen sluttede af med POP-UP Biograf for hele familien med Kaptajn Sabeltand i Action House, hvor der til de bedst udklædte var præmier sponsoreret af MENY og Super Brugsen.
Solid belægning
Hos Sol og Strand er man glad for de mange besøgende, der gang på gang vælger at besøge Løkken, og booker et af de mere end 500 sommerhuse, som man råder over.
- Vi har grund til at være tilfredse med, hvor mange gæster vi har haft i ferien, og tallene ser fornuftige ud for hele efterårssæsonen, siger bureauchef Charlotte Rehder Borup.
Det omskiftelige vejr til trods, så fortsætter vores smukke kystby med sin charme og kulturelle oplevelser, der altid findes her, med at fænge hos turister fra både nær og fjern.