Christoffer Kejser Larsen.
Livet her

Efter band-opløsning: Reality-tjek af Sindal er blevet til solo-single

03. oktober 2022 kl. 08:02

SINDAL: For små to måneder siden spillede Nordjyske Kejser Larsen Band den sidste koncert, men nu udgiver bandets forsanger, Christoffer Kejser Larsen, sin første solo single. 

Singlen udgives digitalt og har fået titlen: Kejser Larsen: "Udviskede mønstre". 

Christoffer Kejser Larsen meddeler følgende om sangens tilblivelse: 

"Sangen er skrevet på en gåtur gennem Sindal og er et stille reality-tjek. For tiden er kommunen ved at gennemføre en omfattende separatkloakering i midtbyen. Gennem de sidste 2 måneder har byens hovedgade været afspærret og gravet op! Det har haft den uheldige sideeffekt at en hel del af byens små og i forvejen hårdtprøvede erhvervsdrivende har været nød til at dreje nøglen om! Så nu har vi en by der på bedste vis lever op til alle gældende krav om separatkloakering … til gengæld er byen ramt af butiksdød. Men kan jo ikke få det hele! De lukkede butikker vil blive savnet. Håber at de sidste overlevende består og at mange flere kommer til."

Du kan høre sangen HER

Annonceret indhold

Nyeste