Efter 700 arbejdstimer: Prøv kræfter med ny MTB-bane

Teknikbane i Hjørring klar til indvielse

01. maj 2019 kl. 10.16

HJØRRING: 4. maj klokken 11 er der åbning af Teknikbanen i Vinstrup på Vidstrupvej 90 i Hjørring

Teknikbane-projektet kom i gang efter at Naturstyrelsen havde overtaget området i Vinstrup. CCH blev spurgt, om klubben havde interesse i at lave et teknikområde på skråningen ud mod Vidstrupvej som på det tidspunkt var en bar mark med ny-plantede træer.

- Det blev der sagt ja tak til - og efter noget research samt råd og vejledning fra folk som tidligere har lavet noget tilsvarende, gik vi i gang med støtte til leje af maskiner fra Hjørring kommune og materialer fra Naturstyrelsen. Målet var at lave et område hvor vi kunne træne teknik på ”features” som vi ikke har på MTB-sporerne omkring Hjørring, lyder det.

En kreds af de samme 6-12 mennesker har siden december 2017 lagt mellem 600 - 700 arbejdstimer i projektet, kørt omkring 250 tons jord og stigrus ud på området og brændt tusindvis af kalorier af med rive og skovl.

På banen er der nu noget for et hvert niveau. Der er små og lidt større drops og switch back’s til begynderen. Hop-linjer til begynderen op til de ekstremt dygtige og øvede samt sving-linje som alle faktisk kan køre med begge hjul på jorden, men som bliver sværere når farten sættes op. De forskellige linjer og spor kan kombineres og krydses på et utal af måder så der vil være udfordringer nok til langt de fleste i lang tid frem.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste