Seneste nyt

Drik mindre og opleve mere - gymnasiet har fokus på druk

Førsteårs-elever har haft temadag, hvor de producerede kampagnefilm om alkohol

12. december 2018 kl. 12.29

HJØRRING: Hjørring Gymnasium/STX & HF vil gerne have eleverne til at forholde sig til alkohol, og hvordan det påvirker forholdet til familie, venner, sex osv. Derfor holdt gymnasiet 6. december en temadag for 1.g og 1.hf med titlen ”Drik mindre – oplev mere”.

Eleverne skulle producere deres egen kampagnefilm med fokus på, hvordan man ved at tænke over sit alkoholindtag kan påvirke sin hverdag og omgivelser positivt.

Til at hjælpe eleverne med det tekniske og teorien bag kampagnefilm var Martin, Janus, Felipe og Jesper fra Lommefilm. De holdt et oplæg om kampagnen, baggrunden og præsenterede nogle af de tidligere kampagnevindere. Derudover fik eleverne en lang række facts om alkohol.

Afslutningsvis mødtes alle klasserne i gymnasiets festsal for at se alle kampagnefilmene og stemme om dagens vinderfilm.

Kampagnefilmene kan ses på: http://www.lommefilm.dk/kampagner/aktuelle/drik-mindre-oplev-mere/

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste