Drama og dilemma på teateret
Gæsteforestillingen Kinder K fra Holland House spiller på Vendsyssel Teater fredag 27. oktober klokken 19.30.
Forestillingen drager en provokerende parallel mellem nazisternes racehygiejne og vor tids fostersortering: Kan man - alene ud fra fostervandsprøver og flygtige idealer - frasortere et ufødt menneske?
Det er en billedstærk dilemmafortælling om sorteringssamfundets sorte samvittighed - som blotlægger åbenlyse ligheder mellem de grundlæggende etiske konflikter i henholdsvis 1930´erne og nutiden.