DM i damesingle til ung spiller fra BTI
Heidi fra BTI Landsmester i badminton.
Alt imens Danmarks professionelle badmintonspillere kæmpede om All England titlen i Birmingham, England stillede Heidi Nattestad fra Bindslev-Tversted If. op ved Landsmesterskaberne for U13 spillere i Fredericia. Et mesterskab Heidi havde kvalificeret sig til ved, at blive nr. 2 i damesingle og vinde mix-double ved det nordjyske Udtagelsesstævne i januar måned.
Efter tre indledende puljekampe i damesingle, der alle blev vundet sikkert i 2 sæt var der anderledes hård modstand i semifinalen. Modstanderen fra Vejrup kom sig over Heidi´s hårde start i første sæt, som Heidi vandt 21-11, og vandt andet sæt med 21-10, hvorefter kampen skulle afgøre i tre sæt. Her fulgte spillerne pænt ad, men Heidi fik til sidst vist, at hun havde besluttet sig for at ville i finalen og vandt det afgørende sæt 22-20.
Finalen blev vundet i 2 sæt og Heidi Nattestad kunne dermed kalde sig for Landsmester 2018 i U13 B, damesingle.
Semifinalen var nok den moralske finale, udtaler en træt men glad Landsmester fra BTI.
Som ved Udtagelsesstævnet stille Heidi også op i mix-double, hvor det blev til en flot tredjeplads med en makker fra Christianfeld.
Med det meget flotte resultat rykker Heidi op fra B- til A-rækken.