Diskede op med julemad til 2000 personer
Køkkenområdet serverede medister og meget andet til 43 ældre- og aktivitetscentre
HJØRRING: Forleden bød Hjørring kommunes Køkkenområde på julemiddag til alle kunder af madservice, beboere på ældrecentrene og brugere på aktivitetscentrene . Der blev produceret og leveret julemenu til 43 afdelinger, der blev i alt leveret julemad til ca. 2.000 personer.
Aktivitetscenter Vellingshøj havde valgt at gøre dagen til en fest for brugerne og de frivillige. Juletræet var pyntet, der var levende musik ved Harmonikaklubben Skelageren under maden. Tonen var desuden lagt an til fælles sang og mulighed for en swing om. Efter sild og snaps, grønkål/hvidkål og tre slags kød var det tid til risalamande - der var spænding ved hvert enkelt bord, for hvem løb medmandelgaven. Inden de 68 bruger kunne gå mætte og tilfredse hjem blev der også plads til kaffe, små kager og slik, samt et spil Amerikansk lotteri.