Billede beskrivelse

Digt: Havets evige brænding

02. juli 2019 kl. 08.41

Havets evige brænding

synger sin evighedssang:

Kom jeg har længsler og drømme

jeg vil dele med dig gang på gang

jeg har troløse tanker og galskab

og lidt skumsprøjt som sendes til havs

jeg har varme eksotiske strømme

til hver ven som står ensom og tavs

Havets evige brænding

daggryets svalende vind

tankernes evige kilde

har sit udspring så dybt i mit sind

helt herude hvor bølgerne taler

helt herude bland fygende sand

helt herude den evige kilde

strømmer ud i det saltmætte vand

Havets evige brænding

synger sin evighedssang:

Kom lad mig nok engang sætte

smukke drømme og længsler i gang

min melodiske evighedsvise

bliver sendt med en frisk vestenvind

mærk min svalende evige brise

lad mig kysse din blussende kind

Poul Jansen, juni 2019

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste