Billede beskrivelse

Det nye menighedshus i Hørmested er snart færdigrenoveret

27. juli 2022 kl. 11.30

Menigheden i Hørmested kan glæde sig. Inden længe står et ”nyt” Menighedshus klar til indvielse. Nyt hus er måske lidt overdrevet, for det er det eksisterende Menighedshus, der bliver totalrenoveret indvendig.

- Den eksisterende indretning er ikke længere tidssvarende til nutidens arrangementer, og husets indretning og toiletforhold er ikke handicapvenligt. Derfor har Menighedsrådet besluttet at lave en omfattende renovering fra kælder til kvist, fortæller Bodil Kjær, der er formand for Menighedsrådet.

Billede beskrivelse

Renoveringen omfatter både stueetagen og førstesalen. I stuen bliver der en samlingssal på 52 kvadratmeter, møderum til samtaler, toilet/badefaciliteter til graveren, et moderne køkken og handicaptoilet. Førstesalen indrettes med mødelokale til mindre arrangementer, arkiv/depotrum og kontorfaciliteter til graveren.

Renoveringen udføres af murer- og entreprenørfirmaet Ths. Nielsen og Søn, Solbakkens Tømrer, VVS-firmaet Arne Nielsen, Øster Vrå El og malerfirmaet Alfred Jørgensen og Søn.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste