Billede beskrivelse

Det Flyvende Kuffertcirkus lander i Hjørring

Gratis gøgl på biblioteket

17. januar 2019 kl. 10.41

HJØRRING: Jørgen og Søren har med rod i den stolte gøglertradition skabt et show, der kan opleves af publikum i alle aldre. Det kan opleves på Hjørring Bibliotek lørdag d. 26. januar kl. 11-12.30. De to herrer optræder med jonglering, balance, en lille smule magi og en frygtelig masse snak. Gadegøglerens frække stil blandes med en god portion nordjysk humor i gulvplan. Man ved aldrig helt, hvad der sker, når Det Flyvende Kuffertcirkus lander – men det er alt andet end kedeligt!

Efter forestillingen kan både børn og voksne prøve kræfter med jonglering, balance, stylter, diablo, ethjulede cykler og meget mere. Her er der garanti for udfordringer, sved på panden og et godt grin. Arrangementet er ganske gratis, blot skal der printes billetter på www.hjbib.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste